Side 1 / 2
"De syge forstod, at disse timers hvile, en bedragerisk hvile [...] gav dem morfin."
Sådan skrev den spanske maler Santiago Rusiñol i det catalanske kunstner- og litteraturtidsskrift Pèl & Ploma. Og han vidste, hvad han talte om. For Rusiñol, som det sorte får i et tekstilproduktionsdynasti, var selv afhængig af det 19. århundredes moderne stof. I 1899 måtte han efter fem års misbrug gennemgå en afvænningskur. Et af hans mest berømte malerier - "la morfina" (Morfinafhængig) - giver en idé om, hvad kunstneren må have lidt i denne periode.
Santiago Rusiñol blev født i Barcelona den 25. februar 1861 og døde i Aranjuez den 13. juni 1931. I en alder af 28 år vendte han livet i den højere middelklasse ryggen og forlod kone og barn for at studere maleri i Paris i fire år. Her levede han det typiske boheme-liv i Montmartre-kvarteret. Hans maleri var stærkt påvirket af impressionisterne, og ligesom disse eksponenter dyrkede han maleriet i det fri.
I begyndelsen af sin kunstneriske karriere valgte Rusiñol by- og menneskemotiver samt landskaber. Efter sin afvænning malede han næsten udelukkende øde haver og parker i kontrastfarvet chiaroscuro indtil sin død.
Ud over maleriet havde Rusiñol også succes med litteraturen.
"De syge forstod, at disse timers hvile, en bedragerisk hvile [...] gav dem morfin."
Sådan skrev den spanske maler Santiago Rusiñol i det catalanske kunstner- og litteraturtidsskrift Pèl & Ploma. Og han vidste, hvad han talte om. For Rusiñol, som det sorte får i et tekstilproduktionsdynasti, var selv afhængig af det 19. århundredes moderne stof. I 1899 måtte han efter fem års misbrug gennemgå en afvænningskur. Et af hans mest berømte malerier - "la morfina" (Morfinafhængig) - giver en idé om, hvad kunstneren må have lidt i denne periode.
Santiago Rusiñol blev født i Barcelona den 25. februar 1861 og døde i Aranjuez den 13. juni 1931. I en alder af 28 år vendte han livet i den højere middelklasse ryggen og forlod kone og barn for at studere maleri i Paris i fire år. Her levede han det typiske boheme-liv i Montmartre-kvarteret. Hans maleri var stærkt påvirket af impressionisterne, og ligesom disse eksponenter dyrkede han maleriet i det fri.
I begyndelsen af sin kunstneriske karriere valgte Rusiñol by- og menneskemotiver samt landskaber. Efter sin afvænning malede han næsten udelukkende øde haver og parker i kontrastfarvet chiaroscuro indtil sin død.
Ud over maleriet havde Rusiñol også succes med litteraturen.