Side 1 / 1
Theo van Brockhusen er en tysk maler, tegner og ætser, som så dagens lys i 1882 i Maggrabowa i Polen. Hans kunstneriske talent blev opdaget i en tidlig alder, hvilket førte til, at han som 16-årig fik en plads på kunstakademiet i Königsberg og kunne studere malerkunsten. Her havde han berømte lærere i Max Schmidt, Ludwig Dettmann og Olof Jernberg.
Efter at have afsluttet sin læretid blev den unge kunstner draget til Berlin, hvor han blev medlem af Berlin-secessionen, hvor han kom ind i bestyrelsen. Gennem talrige udstillinger der, men også i andre tyske byer som Dresden, Düsseldorf og Weimar, fik han et navn i hele Tyskland. På en studierejse, der førte ham til London, Paris og Niewpoort i Belgien, skabte han adskillige malerier, hvor Max Liebermanns indflydelse er umiskendelig, og som viser motiver af travlhed på strandene ved de hollandske og belgiske kyster i impressionistisk stil. Tilbage i Berlin skulle denne stærke indflydelse fra Liebermann føre til et intensiveret samarbejde med samme. Sammen grundlagde de den frie secession. Denne kunstnergruppe, der bestod af 50 tyske kunstnere, havde løsrevet sig fra Berlin-secessionen og organiserede fra 1914 og fremefter sine egne udstillinger med jævne mellemrum, nogle gange til ære for afdøde kunstnere. Dette samarbejde førte også til adskillige venskaber med andre kunstnere, herunder Waldemar Rösler, Alfred Partikel, Franz Domscheit og Artur Degner. Med disse blev von Brockhusen også medlem af den berømte kunstnerkoloni Nidden og skabte sammen med dem mange landskabsmalerier. Karakteristisk for gruppen var det regelmæssige arbejde under åben himmel midt i naturen.
Stilistisk bevæger Theo von Brockhusen sig behændigt mellem påvirkninger fra impressionismen og ekspressionismen. Når man ser på hans malerier, kan man tydeligt genkende en intens optagethed af Van Goghs stil: den strålende farvelægning samt det stærke og intensive penselarbejde, som er typiske kendetegn for Van Gogh, er også tydeligt synlige i von Brockhusens værker. I sit valg af motiver var han ofte påvirket af de steder, hvor han befandt sig på det pågældende tidspunkt. Under sine rejser til Belgien og Holland malede han hovedsageligt strandscener; under sit ophold i Berlin helligede han sig landskabsmaleriet eller bymotiver; og under et længere ophold i Firenze indgik også hellige motiver i hans værker. De sidste kreative år før hans tidlige død i 1919 var præget af krigens uroligheder, som gjorde den kunstneriske aktivitet meget vanskelig. Materialerne var knappe, og von Brockhusen måtte ofte ty til alternativer til lærredet som underlag for sine malerier.
Theo van Brockhusen er en tysk maler, tegner og ætser, som så dagens lys i 1882 i Maggrabowa i Polen. Hans kunstneriske talent blev opdaget i en tidlig alder, hvilket førte til, at han som 16-årig fik en plads på kunstakademiet i Königsberg og kunne studere malerkunsten. Her havde han berømte lærere i Max Schmidt, Ludwig Dettmann og Olof Jernberg.
Efter at have afsluttet sin læretid blev den unge kunstner draget til Berlin, hvor han blev medlem af Berlin-secessionen, hvor han kom ind i bestyrelsen. Gennem talrige udstillinger der, men også i andre tyske byer som Dresden, Düsseldorf og Weimar, fik han et navn i hele Tyskland. På en studierejse, der førte ham til London, Paris og Niewpoort i Belgien, skabte han adskillige malerier, hvor Max Liebermanns indflydelse er umiskendelig, og som viser motiver af travlhed på strandene ved de hollandske og belgiske kyster i impressionistisk stil. Tilbage i Berlin skulle denne stærke indflydelse fra Liebermann føre til et intensiveret samarbejde med samme. Sammen grundlagde de den frie secession. Denne kunstnergruppe, der bestod af 50 tyske kunstnere, havde løsrevet sig fra Berlin-secessionen og organiserede fra 1914 og fremefter sine egne udstillinger med jævne mellemrum, nogle gange til ære for afdøde kunstnere. Dette samarbejde førte også til adskillige venskaber med andre kunstnere, herunder Waldemar Rösler, Alfred Partikel, Franz Domscheit og Artur Degner. Med disse blev von Brockhusen også medlem af den berømte kunstnerkoloni Nidden og skabte sammen med dem mange landskabsmalerier. Karakteristisk for gruppen var det regelmæssige arbejde under åben himmel midt i naturen.
Stilistisk bevæger Theo von Brockhusen sig behændigt mellem påvirkninger fra impressionismen og ekspressionismen. Når man ser på hans malerier, kan man tydeligt genkende en intens optagethed af Van Goghs stil: den strålende farvelægning samt det stærke og intensive penselarbejde, som er typiske kendetegn for Van Gogh, er også tydeligt synlige i von Brockhusens værker. I sit valg af motiver var han ofte påvirket af de steder, hvor han befandt sig på det pågældende tidspunkt. Under sine rejser til Belgien og Holland malede han hovedsageligt strandscener; under sit ophold i Berlin helligede han sig landskabsmaleriet eller bymotiver; og under et længere ophold i Firenze indgik også hellige motiver i hans værker. De sidste kreative år før hans tidlige død i 1919 var præget af krigens uroligheder, som gjorde den kunstneriske aktivitet meget vanskelig. Materialerne var knappe, og von Brockhusen måtte ofte ty til alternativer til lærredet som underlag for sine malerier.