På dette maleri befinder beskueren sig midt i høhøsten. Leon-Augustin-Lhermitte skaber en scene af stor kraft i dette lysfyldte billede. For det første tiltrækkes øjet af landmanden, der sidder i venstre forgrund. Han er fuldstændig optaget af sit arbejde, med skaldet kranie, men muskuløse arme, og han er helt opslugt af sin le. Han er uden tvivl bedstefaren til familien, der sidder bag ham. Familietrioen er til gengæld domineret af den unge datter. Hun står bag sine forældre, der ligger på jorden. I armene holder hun store høtyve, som er nødvendige til markarbejdet.

Mens den gamle landmand er helt optaget af sit arbejde, vender de to forældre sig helt og holdent mod deres barn. Derfor er moderen også vendt væk fra beskueren. Hendes blik går diagonalt over til redskaberne, som barnet holder let og naturligt i sine arme. Vi ser den unge landmand i profil. Men hans kropsholdning, idet han støtter sig til sin venstre hånd, og hans blik antyder også, at pigen er vigtigere i øjeblikket end høslæt: Den lille familie har tydeligvis diskuteret noget med hinanden, selv om vi ikke kan se, om moderen stadig taler. Denne tilstand af uvished er en af værkets charmer.

Mesterligt belyser maleren dog også sceneriet på engen. I forgrunden sidder fire personer på en solbeskinnet eng, mens man kan se en stor skygge på jorden øverst på skrænten. Denne belysning giver oliemaleriet spænding og dramatik på trods af den ro og intimitet, der udgår fra figurerne.

Den franske maler hører til blandt realisterne. Ikke desto mindre viser hans hurtige penselstrøg, hvormed han skildrer landskabet eller den gamle bondes let udviskede ansigt, at han også er optaget af den følelsesmæssige opfattelse af scenen. På denne måde nærmer Lhermitte sig impressionisternes idéer og lader beskueren bogstaveligt talt træde ind i landskabet sammen med ham. Fascinerende nok vil man se på dette værk igen og igen i samspillet mellem menneskelig interaktion, mellem hvile og arbejde samt lys og skygge!

---

Høfremstilling · Leon Augustin Lhermitte